fbpx

Gündogan-exit kan åbne døren for Pablo Torre

Peter Vyff - 22.08.24

 


Meget tyder på, at Ilkay Gündogan snart forlader Barca, da han frygter en mindre rolle. Hvis skiftet bliver en realitet, kan det åbne døren for, at Hansi Flick vælger at beholde Pablo Torre i førsteholdstruppen.

Det er efterhånden kun et spørgsmål om tid, før Ilkay Gündogan forlader Barca, hvor han med stor sandsynlighed vender tilbage til Manchester City. Hansi Flick må derfor se bort fra en af sidste sæsons bedste spillere, der også som en af de få, formåede at holde sig skadesfri.

Artiklen fortsætter under annoncen


Catalanerne har dog adskillige spillere til rådighed på midtbanen, hvor man i opstartssæonen også har fået tilgang af Marc Bernal og Marc Casadó fra andetholdet samt indkøbte Dani Olmo. Barca er dog en smule tyndere besat på den offensive del af midtbanen, hvor Raphinha i lørdagens kamp mod Valencia, indtog pladsen, da hverken Gündogan, Fermín López eller Dani Olmo var til rådighed.

Flick havde dog også mulighed for at bruge Pablo Torre, men det blev ikke til spilletid for den talentfulde midtbanespiller på Mestalla. Spanierens chance for at fortsætte hos Barca har dog ifølge avisen Sport fået et stort boost, grundet den forventede afsked med Gündogan.

Der har ellers været stor tvivl om Pablo Torres fremtid, da han endnu ikke har overbevist på et højt niveau, og flere har spekuleret i en mulig udlejning for anden sæson i træk. Situationen vil ændre sig med Gündogans exit og det kan åbne døren for den tidligere Racing-spiller.

Den 21-årige Torre skal dog ikke forvente regelmæssig med spilletid, og derfor er et sommerskifte fortsat ikke urealistisk. Ledelse skulle nemlig være klar til at lade ham skifte, hvis der skulle dukke et interessant tilbud op, samt hvis han selv skulle bede klubben om lov til at finde en ny arbejdsgiver.

pablotorre1F

// Pablo Torre // Ilkay Gundogan
.:FORSIDE:.