fbpx

Avis: Barca har fået tilbudt den transferfrie Hermoso

Peter Vyff - 29.08.24

 


Skaderne til Ronald Araújo og Andreas Christensen har sagt gang i rygterne om en ny centerback til Barca. Catalanerne skulle den forbindelse have fået tilbudt Mario Hermoso, der har stået uden kontrakt siden starten af sommeren.

Barca er her få dage før transfervinduets lukning, meldt på markedet efter en ny midterforsvarer, da man står uden Ronald Araújo og Andreas Christensen, der er meldt skadet indtil sent på året. Der spekuleres samtidig i et salg af Eric Garcia, der er meldt kraftigt på vej tilbage til Girona.

Artiklen fortsætter under annoncen


Catalanerne har dog ikke de store penge at gøre med, og mens Hansi Flick angiveligt skulle have bedt ledelsen hente Jonathan Tah fra Bayer Leverkusen, er der nu dukket et billigere alternativ op. Det drejer sig ifølge avisen Mundo Deportivo om den tidligere Atlético Madrid-spiller, Mario Hermoso, der kan hentes transferfrit.

Spanierens kontrakt med madrilenerne udløb efter sidste sæson, og flere havde forventet, at han ville skifte til en klub i Saudi-Arabien. Hermoso har dog fortsat ikke underskrevet nogen aftale, og han skulle således have tilbudt sig til Barca, der i den sidste uges tid har taget afsked Clément Lenglet og Mika Faye i midterforsvaret.

Den 30-årige Hermoso vurderes ikke til at være noget dumt bud på en backup i det centrale forsvar, samt har han også evnerne til at spille på venstre back. Enhver forhandling vil dog afhænge af Barcas evne til at overholde kravene for Financial Fair Play, da man ikke ønsker at havne i en situation, hvor man ikke kan registere spanieren.

hermoso1F

// Mario Hermoso
.:FORSIDE:.