fbpx

Bekræftet: Cancelo kommer ikke retur til Barca

FCBARCELONA.DK - 27.08.24

// Joao Cancelo

Nu ligger det definitivt fast, at Barca må opgive at få Joao Cancelo tilbage. Den portugiusiske højreback har skrevet kontrakt med saudiarabiske Al Hilal, der var klar med langt flere penge end Barca kunne betale til City.

Hvis Barca havde haft en bedre økonomi, ville Joao Cancelo med meget stor sandsynlighed spille for catalanerne denne sæson. Barca ville have Cancelo og Cancelo ville til Barca, men Manchester City var ikke med på endnu en lejeaftale. De ville have penge i kassen fra et salg.

Artiklen fortsætter under annoncen


Samtidig har Barca haft mere end svært ved at indskrive Dani Olmo og derfor virkede det efterhånden urealistisk også at skulle hente Cancelo, der ellers tålmodigt ventede på catalanerne og længe afviste henvendelser fra andre sider.

I dag blev så officielt bekræftet, at Joao Cancelo tager til Al Hilal i Saudi Arabien, hvor Manchester City får 25 mio. euro for spilleren. Cencelo får med garanti kontrakt der er markant mere indbringende end hvad Barca kunne tilbyde, en kontrakt der løber tre år.

At Cancelo nu tager til Saudi Arabien udstiller de problemer som Barca slås med, for de var tilsyneladende aldrig rigtig i nærheden af, at kunne hente den 30-årige portugiser tilbage.

cancelo17F

.:FORSIDE:.