fbpx

Inter-direktør: 'Messi slutter karrieren i Barca'

Rune Stentoft Arlbjørn - 02.08.20

© Getty Images
// Lionel Messi // Marotta

I denne weekend er rygterne om Messi og Inter fortsat for fuld skrue især i Italien, hvor rygterne stammer fra. Det har endnu engang fået Inters direktør Beppe Marotta til at gå ud og skyde rygterne ned.

For halvanden uge siden kom fra frem i La Gazzetta dello Sport, at Inter angiveligt skulle være ude efter Messi. De rygter var Beppe Marotta hurtigt ude og skyde ned.

Nu er rygterne om Messi og Inter fortsat i denne weekend og derfor har Beppe Marotta nu igen været ude og mane til besindighed.

'Vi skal være realistiske. Det er fuldstændig utopisk at forestille sig Messi i Inter. Alle ville elske at have Messi, men det er mangel på respekt at starte disse fantasier om Messi i Inter, fordi det er bare fantasier' sagde Marotta efter Inters sejr over Atalanta.

'Vi skal tilbage til virkeligheden velvidende, at Messi er en fantastisk spiller, men han tilhører Barca. Barca er det perfekte sted for Messi at være. For mig at se, så vil han slutte karrieren i Barca' gjorde Marotta det klart til slut.

Spørgsmålet er så om de udmeldinger sætter en stopper for pressens spekulationer.

.:FORSIDE:.