fbpx
Annonce

Referat: Espanyol – FC Barcelona 2 - 4

FCBARCELONA.DK - 14.05.23

© Getty Images
// Espanyol

FC Barcelona: Ter Stegen, Koundé, Araujo, Christensen (Alonso 74’), Balde, Busquets, De Jong, Pedri (Kessié 89’), Gavi (Fati 74’), Raphinha, Lewandowski

Bænk: Peña, Tenas, García, Alonso, Alba, Sergi Roberto, Kessié, Torre, Dembélé, Torres og Fati

Mål: 0-1 Lewandowski (11’), 0-2 Balde (20’), 0-3 Lewandowski (40’), 0-4 Koundé (53’), 1-4 Paudo (73’), 2-4 Joselu (90’)

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Barca kunne definitivt afgøre ligaen, da de spillede lokalderby mod Espanyol, for en sejr til Barca ville betyde at mesterskabet var hjemme. Xavi overraskede ikke med sin startopstilling, for der var tale om samme formation som man har set mange gange til de vigtigste kampe.

Kampen fik en noget rodet start med et par grove frispark, men allerede i det 6. minut var Barca tæt på at komme foran, da Koundé spillede Pedri helt fri foran mål, men han brændte fælt med et skud tæt forbi mål. Barca virkede veloplagte og styrede spillet totalt. Det gav udbytte i det 11. minut, da Balde trak godt fri i feltet og lagde bolden ind foran mål, hvor Lewandowski med skinnebenet skubbede den i nettet til 0-1.

Barca fortsatte med at dominere klart og Espanyols første afslutning i opgøret kom i det 19. minut, hvor Braithwaite sendte bolden langt over mål. Minuttet efter blev der scoret i den anden ende af banen. Pedri modtog bolden i feltet og trak fri, hvorefter han løftede den ind foran mål. Her vristede Balde sig energisk fri og gjorde det til 0-2. Det var Baldes første scoring for førsteholdet. Barca sad fortsat på det hele og Espanyol havde svært ved at følge med. I det 25. minut var Barca tæt på igen på et forsøg af Lewandowski, men målmanden afværgede til hjørne. Kort efter sendte Raphinha et skud tæt forbi mål.

Barca slap foden lidt fra speederen og det udnyttede Espanyol til at komme lidt mere på bolden. De virkede dog ikke som nogen trussel og Barca fortsatte med at være i kontrol. I det 41. minut kom scoringen til 0-3, hvor Raphinha blev spillet fri i dybden. Han bevarede overblikket lagde en præcis pasning ind til Lewandowski, der havde let ved at sende den i nettet. Dermed syntes kampen afgjort allerede inden pausen. Hjemmeholdet fik dog en mulighed for at skabe lidt fornyet spænding, da Braithwaite fik en helt åben chance i sidste minut, men Ter Stegen hev en flot redning frem. Det blev dermed ved 0-3 efter en flot og effektiv halvleg af Barca.

Espanyol lagde energisk ud efter pausen i forsøg på at komme tilbage, men det sidste håb blev slukket for dem i det 53. minut. Her lagde De Jong en præcis pasning ind i feltet til den fremstormende Koundé, der flot drejede bolden i nettet til 0-4. Ligesom med Balde, var det Koundés første scoring for Barca. Scoringen tog luften ud af hjemmeholdet og mange tilskuerne forlod stadion for at undgå at skulle overvære resten af ydmygelsen. Da uret netop havde rundet en time foretog Barca en dobbelt udskiftning, hvor Araujo og Raphinha blev afløst af Alba og Dembélé. Det betød, at Balde rykkede over som højre Back og Koundé ind i det centrale forsvar.

Kampen fik præg af at være afgjort og Barca tog lidt let på tingene. Det så man i det 68. minut hvor deres tilbageløb svigtede, så Puado kom fri og afsluttede, men en fodparade af Ter Stegen forhindrede en reducering. Blot fem minutter efter blev Barcas sløseri straffet, da Puado blev sendt afsted på en friløber, hvor han køligt løftede bolden over Ter Stegen og i nettet. Målet blev først annulleret for offside, men det ændrede VAR på og så stod det 1-4. Lige efter blev Christensen og Gavi afløst af Alonso og Fati. Minuttet efter kunne der være reduceret igen, da Joselu kom fri, men igen stod Ter Stegen hvor han skulle.

Kampen var åbnet helt op, for der blev taget let på defensiven fra begge sider. Det gav Lewandowski en god mulighed i det 77. minut, men bolden sneg sig forbi mål. Barca fik hurtigt styr på tingene igen og satte sig solidt på spillet. Espanyol var ikke meget på bolden og alt foregik på gæsternes præmisser. Minutterne gik og Barcas spillere kunne skimte mesterskabet forude. I det 89. minut blev Kessié sendt på banen i stedet for Pedri. Dommeren lagde kun to minutter til og lige inden at de var gået blev der reduceret igen, da Joselu kunne gøre det til 2-4 efter et hjørnespark.

Lige efter fløjtede dommeren af og Barcas spillere kunne juble over at have vundet det spanske mesterskab i overlegen stil hele fire runder først sæsonafslutningen.

.:FORSIDE:.