© Getty Images
// Athletic Bilbao
FC Barcelona: Ter Stegen, Koundé, Cubarsí, Martínez, Balde (Gerard Martín 90’), Bernal (García 82’), Pedri, Raphinha, Torres (Fermin 62’), Yamal (Victor 90’), Lewandowski
Bænk: Iñaiki Peña, Astralaga, García, Gerard Martín, Sergi Domínguez, Fort, Àlex Valle, Casadó, Fermín, Pablo Torre og Pau Victor
Mål: Yamal (25’), 1-1 Sancet, straffe (42’), 2-1 Lewandowski (75’)
Artiklen fortsætter under annoncen
Hansi Flick ændrede kun på enkelt position i forhold til kampen mod Valencia en uge tidligere, da Pedri sendte Casadó ud på bænken. Barca nåede ikke at få Dani Olmo indskrevet til kampen og han måtte tage plads på tilskuerpladserne.
Der blev lagt ud i et noget astadigt tempo, hvor Barca havde bolden mest mod et Bilbao-mandskab, der tydeligvis var kommet til Barcelona for at satse på omstillinger. Der skulle gå 10 minutter inden at Barca fik afsluttet for første gang, men skuddet fra Torres blev let samlet op af målmanden. Efterfølgende skabte Barca et par farlige situationer, hvor der dog ikke blev afsluttet. Bilbaos første afslutning kom i det 18. minut, da et hovedstød blev sendt forbi mål efter et hjørnespark.
Barca fortsatte med at være klart mest på bolden, men de blev mødt af et kompakt baskisk mandskab, der ikke gav meget plads. I det 20. minut lykkedes det dog at finde en fri Raphinha i feltet og han forsøgte sg med en akrobatisk afslutning, men bolden sad lige på keeperen. Lige efter lykkedes Bilbao med en hurtig omstilling, hvor Nico Williams tog et par gode træk og afsluttede, men hans skud blev blokeret til hjørne. I det 25. minut sendte Barca et frispark ind i Bilbaos felt, hvor Yamal opsnappede en returbold udenfor feltet. Han trak på tværs og afsluttede, så bolden strejfede en modstander og gik i mål til 1-0 tæt op af den ene stolpe.
Barca sad solidt på kampen og i det 35. minut var de meget tæt på at øge føringen, da Lewandowski blev spillet fri i feltet og afsluttede, men han måtte se bolden tage stolpen. Her manglede polakken de sidste marginaler. Fem minutter efter var der dramatik, da Cubarsí kom klodset ned i en tackling i eget felt. Dommeren vinkede afværgende, men i næste spilstop greb VAR ind og så blev der dømt straffe til baskerne. Det omsatte Sancet til en stensikker 1-1 udligning. Barca pressede på i halvlegens sidste minutter, men det kom ikke til flere afslutninger inden pausefløjtet.
Selvom Barca fortsat var mest bolden fra anden halvlegs start, lykkedes det ikke for dem at sætte sig på kampen. Der blev spillet meget rundt uden at det førte til noget og gæsterne lurede hele tiden på muligheden for kontra. Først i det 57. minut blev der afsluttet efter pausen, da en dødbold blev sendt ind i feltet til Lewandowski, der med hovedet afsluttede på stolpen. Rent uheld for den polske angriber. Der begyndte at komme mere fart i catalanske spil og Bilbao virkede pressede, men ikke mere end at Sancet efter en time forsøgte at loppe bolden over Ter Stegen, hvor tyskeren verfede bolden over mål til hjørne.
I det 62. minut foretog Barca sin første udskiftning, da Fermín López afløste Torres. Lige efter var det uhyre tæt på føring til Barca, da Raphinha smækkede en hård bold ind foran mål, hvor Lewandowski kom løbende og fik afsluttet, men målmanden hev en ren fantomredning frem. Minuttet efter svarede Nico Williams igen med et godt forsøg, hvor bolden sneg sig forbi mål. Kampen var åbnet op og den stærke varme tærede på spillernes kræfter. I det 74. minut mistede Yamal bolden i eget felt så Bilbao kom til en afslutning, men Ter Stegen greb sikkert ind. Minuttet efter kom Barca foran. Pedri sendte bolden ind foran mål, hvor målmanden fik hånden på, men Lewandowski stod klar på returbolden og bankede det i nettet til 2-1.
I det 82. minut skiftede Flick ud igen, da Bernal blev afløst af Eric García. Bilbao var tvunget fremad banen, men Barcas spillere bevarede roen og lod sig ikke stresse. De holdt fint på bolden og var sikre i deres pasninger opad banen. Lige inden at uret rundede 90 minutter foretog Barca en dobbelt udskiftning, hvor Gerard Martín og Pau Victor afløste Balde og Yamal. Dommeren lagde fem minutter til og Bilbao var tvunget til at satse, men Barca var i kontrol og lod ikke baskerne komme frem til noget. Det blev dermed ved en fortjent 2-1 sejr til Barca, skabt på især en solid anden halvleg.