fbpx
Annonce

Ærgerligt for Setién at skulle undvære Suárez

FCBARCELONA.DK - 15.01.20

© Getty Images
// Suárez

Det var rigtig dårlige nyheder der kom fra klubbens lægestab forleden, da de meldte Luis Suárez ude i fire måneder. Det er et stort skridt tilbage, at skulle undvære en af truppens vigtigste spillere, ikke mindst for nytiltrådte Setién.

Suárez er garant for mål, selvom alderen er begyndt at sætte sine spor på fysikken. 14 scoringer og 10 assist i 23 kampe taler sit tydelige sprog. Dertil kommer, at hans samspil med Messi har stor betydning for argentineren, der med garanti kommer til at savne sin gode ven i de kommende fire måneder.

Det gør resten af holdkammeraterne også, for Suárez er en af truppens største profiler. Han var indiskutabel når Ernesto Valverde stillede med sit stærkeste hold og det er ikke mange kampe spilleren fra uruguay er gået glip af. Derfor ærgrer Quique Setién sig helt sikkert også gevaldigt over, at han ikke kan bruge Suárez i sin første tid i klubben.

Fraværet af Suárez er derfor et kæmpe tab og det kan ikke undgå at svække holdets muligheder for at hente titler i denne sæson. Hvis alt går som forventet, bliver det først i sæsonens sidste kampe, at Suárez igen kan hjælpe holdet.

.:FORSIDE:.