fbpx
Annonce

Avis: Ansu Fati får opmærksomhed fra Saudi-Arabien

Markus Johannessen - 20.10.23

// Ansu Fati

Det meldes i de catalanske medier, at den Saudi-Arabiske liga har til hensigt at hente Ansu Fati til Mellemøsten næste sæson. Der er angiveligt delte meninger omkring interessen i angriberens inderkreds. 

Ansu Fati forsøger fortsat at sætte et positivt aftryk på sin Brighton-periode, men hans start på sæsonen i Premier League har ikke været så positiv, som man kunne håbe på. Den 20-årige angriber håber på at gøre opmærksom på sig selv så han kan vende tilbage til Barca, men det kræver at han hæver sit niveau. 

Ifølge den catalanske avis Sport, vil man i Saudi-Arabien forsøge at benytte usikkerheden vedrørende Ansu Fatis næste destination og hente ham til Saudi Pro League. 

Artiklen fortsætter under annoncen


Avisen Sport nævner ingen specifikke klubber, men melder at repræsentanter fra Saudi Pro League allerede har indledt nogle uformelle samtaler med Ansu Fatis interne lejr og har påbegyndt de første skridt for at udtrykke interessen for det unge talent.

Det meldes yderligere, at opmærksomheden fra Mellemøsten deler vandene i Ansu Fatis bagland. Nogle af angriberens repræsentanter er angiveligt meget positive overfor muligheden, hvorimod andre ikke anser det som et gunstigt karrieretræk. 

Kantspilleren har kontrakt i Barca indtil 2027 og lige nu en estimeret markedsværdi på 35 millioner euro. Der er intet, der tyder på, at Xavi vil hente ham tilbage allerede til sommer, men meget kan nå at ændre sig i løbet af sæsonen. 



 

.:FORSIDE:.