FCBARCELONA.DK - 26.05.20
Ifølge avisen Sport har La Liga forbundet kalenderen lagt for opstarten af ligaen. Her fremgår det, at Barca lægger ud søndag den 14. juni, hvor de kl. 19.30 møder Mallorca på udebane.
Kampprogrammet fra La Liga skal stadig godkendes af det spanske fodboldforbund RFEF og spillerforeningen AFE, men det forventes ikke at skabe problemer, da alle er interesseret i at komme i gang. Det afgørende for den endelige godkendelse er, at der minimum er 72 timer mellem et holds kampe og at der tages hensyn til temperaturen når kampene spilles. Disse forhold har La Liga taget højde for.
Avisen Sport fortæller, at det er planen at skyde ligaen igang med lokalbraget mellem Sevilla og Betis torsdag den 11. juni kl. 22.00. Herefter følger de øvrige hold og for Barcas vedkommende betyder det, at de skal i kamp søndag den 14. juni kl. 19.30. Her gælder det udekampen mod Mallorca.
Det er dog muligt, at Barcas kamp spilles senere på aften, f.eks. kl. 21.30, for at undgå den værste varme, men La Liga lægger altså i første omgang op til kl. 19.30.
Barca topper som bekendt ligatabellen med to point ned til Real Madrid, men Barca kommer muligvis til at afgive førstepladsen midlertidigt, da Real Madrid lørdag møder på Santiago Bernabeu.
Det forventes at kampprogrammet bliver endelligt offenliggjort indenfor de nærmeste dage.