fbpx

Avis: Chelsea og Marc Guiu enige om kontrakt

Peter Vyff - 26.06.24

 


Marc Guiu er de sidste par dage blevet sat kraftigt i forbindelse med Chelsea, der skulle stå klar til at indfri hans frikøbsklausul. De seneste meldinger går nu på, at parterne er blevet enige om en kontrakt.

Meget tyder efterhånden på, at Marc Guiu snart er fortid hos Barca, der modvilligt må sælge ham til Chelsea. Englænderne står ifølge flere kilder forrest i køen til at erhverve sig angriberen, der fik et mindre gennembrud i den forgangne sæson, hvor han både scorede i sin debut i La Liga og i Champions League.

Artiklen fortsætter under annoncen


Catalaneren er også blevet sat i forbindelse med Bayern München og RB Leipzig, men Chelsea meldes nu snublende tæt på at færdiggøre købet af La Masia-talentet. Det skriver avisen Marca, der kan fortælle, at Guiu skulle være blevet enig med englænderne om en fireårig aftale, der inkluderer en bruttoløn på to mio. euro årligt og en række variabler.

Tilbuddet er angiveligt tre gange højere end, hvad Barca tilbød ham, da han tidligere på måneden modtog ledelsens tilbud på en kontraktforlængelse. Angriberen er samtidig også blevet lovet en mere markant rolle hos Chelsea, hvor han hos catalanerne står bag Robert Lewandowski, Vitor Roque og Ferran Torres i køen til spilletid.

Barca-ledelsen har derudover heller ikke vist sig villige til at forhøje deres tilbud, og man ser derfor ud til at måtte tage til takke med de seks mio. euro, som Guius frikøbsklausul lyder på. Chelsea har ifølge Marca til hensigt at annoncere skiftet inden den 30. juni.

guiu9F

// Marc Guiu
.:FORSIDE:.