fbpx

Girona meldes fortsat interesseret i Eric García

Peter Vyff - 22.08.24

 


Den sportslige ledelse har travvt for tiden, og der forventes stor aktivitet helt frem til transfervinduets afslutning. En af de spillere, der meget vel kan forlade klubben er angiveligt Eríc Garcia, som Girona meldes meget opsatte på at hente.

Hansi Flick har sig noget af et luksusproblem i midterforsvaret, hvor han har adskillige dygtige spillere til rådighed. Ledelsen har dog hele tiden haft i sinde at rense ud i defensiven, men selvom Andreas Christensen og Mika Faye er sat i forbindelse med et sommer-exit, er der fortsat intet sket.

Artiklen fortsætter under annoncen


Den 23-årige Eríc Garcia blev i starten af sommeren også betragtet som et muligt salgsobjekt, men efter et par udtalelser at han ønskede at blive hos Barca, blev rygterne hurtigt manet til jorden. Catalanernes mislykkede forsøg på at tynde ud i forsvaret har dog nu igen sat gang i spekulationer om den tidligere Manchester City-spiller.

Det fortæller nyhedsmediet Cadena SER, der igen sætter Garcia i forbindelse med en retur til Girona, der havde ham på lån i sidste sæson. Klubben fra den nordlige del af Catalonien har været interesseret i forsvarsspilleren hele sommeren, og forhåbningerne har hele tiden været, at det skulle lykkes at sikre et permanent skifte.

Sidste sæsons store sensation i La Liga har derfor tænkt sig at genoptage forhandlingerne med Barca, og ydermere påpege, at han ikke kommer til at spille en væsentlig rolle for Flicks mandskab. Garcia forventes samtidig at kunne indbringe en god portion penge.

Girona er endda villige til at vente på midterforsvaren helt indtil sidste øjeblik af transfervinduet, da han har så stor betydning for klubben. Catalanerne står over for deres debut i Champions League i denne sæson, og Michel har derfor brug for en bred og konkurrencedygtig trup, hvis hele sæsonen ikke skal blive en fiasko, og Barca-spilleren vil derfor fungere som et vigtigt fundament i de bestræbelser.

garcia2F

// Eric Garcia
.:FORSIDE:.