Rune Stentoft Arlbjørn - 26.04.20
Barca vil ifølge nogle medier sælge Semedo den kommende sommer og i den forbindelse har catalanerne overvejet at kalde Emerson tilbage fra Real Betis, men Barca har øjensynligt ingen planer om at bruge brasilianeren lige foreløbig.
Emerson har udviklet sig godt i Real Betis, men ifølge den catalanske avis Sport, så føler trænerstaben i Barca ikke, at højrebacken er klar til førsteholdet. Idéen er at lade ham blive i Sevilla hos Betis eller sælge ham hvis det bliver muligt.
Barca har modtaget flere tilbud fra engelske klubber på Emerson og catalanerne kan tjene en god sum penge på at sælge ham til sommer. Indtil nu har Barca investeret seks mio. euro i Emerson og det vil koste yderligere seks mio. euro at afbryde lejeaftalen med Betis.
Emerson kommer dog kun tilbage til Barca, hvis han kan sælges for mere end 20 mio. euro. Klubber som West Ham, Newcastle, Everton og Tottenham har allerede meldt deres interesse i brasilianeren.