fbpx
Annonce

Avis: Real Betis meldes interesserede i Abde

Markus Johannessen - 07.06.23

// Abdessamad Ezzalzouli

Efter en god sæson under lejeopholdet hos Osasuna, er Abde en af de Barca-spillere, som får mest opmærksomhed i optakten til sommerens transfervindue. Nu meldes det, at Real Betis vil overtage den 21-årige kantspiller. 

Det har tidligere været beskrevet som en nødvendighed, at Xavi får solgt Abde denne sommer, da Barca har brug for at skaffe indtægter. Én faktor er klubbens overordnede økonomiske situation, men dette salg kan angiveligt også være et led i muliggørelsen af Messis tilbagevenden. Dog er fremtiden stadig åben for den marokkanske landsholdsspiller.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det er nemlig ikke givet, at nogen af de mange klubber, som har interesse i Abde, er villige til at matche det prisskilt, som Barca har sat på ham. I sidste ende kan det ikke udelukkes, at angriberen ender i Xavis trup, hvis det rigtige tilbud ikke byder sig. 

Barca erhvervede Abdes underskrift i 2021 for to millioner euro, og vil angiveligt ikke slippe ham for under 18 millioner euro. Et beløb, som endnu ingen af Abdes mange bejlere har været villige til at betale. Ændringer kan dog hurtigt ske så snart transfervinduet er åbent. 

Den 21-årige venstrekant får opmærksomhed fra mange klubber i de store europæiske ligaer og ifølge den catalanske avis Sport, er Real Betis de seneste der har meldt sig på banen. Den andalusiske klub er dog efter sigende ude efter en lejeaftale, hvilket ikke vækker interesse hos Barcas ledelse, der er ude efter et salg.



.:FORSIDE:.