fbpx

Avis: Ronald Koeman bliver Barcas nye træner

FCBARCELONA.DK - 17.08.20

© Getty Images
// Ronald Koeman

Alle venter på en officiel melding fra Barca omkring trænerposten i klubben og nu fortæller avisen Sport, at det på et bestyrelsesmøde i dag er besluttet at Ronald Koeman tilbydes jobbet og at han har accepeteret.

Koeman har aldrig lagt skjul på, at det er hans store drøm at træne Barca en dag og nu fortæller avisen Sport altså, at drømmen går i opfyldelse. Avisen mener at vide, at det i dag er besluttet at fyre Quique Setién og i stedet ansætte Koeman.

Er der hold i historien fra Sport vil det betyde, at Koeman udnytter en klausul i sin kontrakt med det hollandske fodboldforbund, der tillader ham at stoppe med øjeblikkelig virkning som landstræner, for at tage drømmejobbet i Barcelona.

Barcas bestyrelse har holdt et fem timer langt møde i dag og det er her at beslutningen om ansættelse af Koeman er truffet, men der mangler altså stadig en offciel bekræftelse.

.:FORSIDE:.