fbpx

Avis: Umtiti fristet af store tilbud fra Mellemøsten

Peter Vyff - 19.06.23

// Samuel Umtiti

Samuel Umtiti er snart at finde tilbage på Camp Nou efter et succesfuldt låneophold hos Lecce. Catalanerne har dog ikke tænkt sig at beholde franskmanden, der eftersigende har tiltrukket sig interesse fra flere hold i Saudi-Arabien.

Selvom den nu 29-årige Umtiti har formået at få karrieren på ret køl hos Lecce, så kan han fortsat ikke bruges på Camp Nou, eftersom Xavi har flere kvalitetsspillere til rådighed i midterforsvaret. Den tidligere landsholdsspiller skal derfor finde sig en ny arbejdsgiver, og helst inden starten af næste måned, hvor holdet tager hul på næste sæson.

Ledelsen kan dog glæde sig over, at flere hold angiveligt har meldt sig på banen, deriblandt Inter og AS Roma, som har set forsvarsspilleren på tætteste hold i Serie A. Umtitis tidligere klub, Olympique Lyon, skulle også have meldt sig ind i kampen om hans underskrift, hvilket han eftersigende skulle være særdeles åben overfor.

Artiklen fortsætter under annoncen


Der er dog ifølge avisen Sport nu dukket en ny mulighed op, og det er ikke overraskende fra Saudi-Arabien. Den mellemøstlige nation har markeret sig gevaldigt i sommerpausen, specielt i forbindelse med Lionel Messi, der nærmede sig et skifte til Al-Hilal, inden han dog endte hos Inter Miami i den amerikanske MLS.

Umtiti skulle angiveligt have modtaget to tilbud fra hold i Saudi-Arabien, hvilket han menes at være alvorligt fristet af. Den tidligere landsholdsspiller foretrækker dog at blive i europæisk fodbold og konkurrere på højeste niveau, men hvis der ikke snart kommer et attraktivt tilbud, så kan det eftersigende tvinge ham til Mellemøsten.

I forhold til Barca, så ønsker ledelsen blot at få solgt forsvarsspilleren videre hurtigst muligt. Catalanerne har som nævnt ikke brug for Umtiti længere, og da der er hårdt brug for at generere indtægter fra spillersalg og sænke lønbudgettet, så kan franskmandens afsked ikke ske hurtigt nok.

på rette køl
.:FORSIDE:.