fbpx

Barca-point mod Sevilla kan forpurre Madrid-rekord

Peter Vyff - 24.05.24

 


Selvom Barca allerede har sikret sig andenpladsen i La Liga, har de noget at spille for i den sidste kamp mod Sevilla søndag. Catalanerne kan nemlig med blot ét point mod andaluserne forhindre Real Madrid i at sætte en rekord.

Sæsonen er snart ovre, og Barca mangler kun at spille én kamp på udebane mod Sevilla, inden spillerne kan gå på sommerferie eller fokusere på EM. Catalanerne har allerede sikret sig den vigtige andenplads, der giver adgang til næste års spanske Supercup, og derfor er der umiddelbart  ikke så meget at spille om mod andaluserne.

Barca kan dog motiveres af, at hvis det lykkes at få mindst ét point mod Sevilla, kan Real Madrid maskimalt vinde mesterskabet med 14 points forspring. Det skriver avisen Sport, der har haft historiebøgerne åbne, og undersøgt de sæsoner med størst pointforskel mellem første- og andenpladsen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Siden sæsonen 1995/1996, hvor en sejr har udløst tre point, har rekorden altid tilhørt Barca, som blev sat med afstand til Real Madrid. Catalanerne satte rekorden under Tito Vilanova i sæsonen 2012/2013, hvor man nåede imponerede 100 point, og satte José Mourinhos Real-mandskab til vægs med 15 point.

Madrilenerne har dog mulighed for at tangere rekorden i denne sæson, hvor afstanden lige nu er på 12 point, efter deres uafgjorte resultat mod Villarreal i sidste weekend. Real Madrid kan dermed matche rekorden, hvis Barca taber kampen mod Sevilla, og de samtidig selv vinder også Real Betis.

Catalanerne er derfor nødt til at sikre sig minimum ét point på Sanchez Pizjuan søndag aften, hvis man skal være sikre på, fortsat at have rekorden for sig selv. Det er nok også noget som Xavi har tænkt sig at holde fokus på i en kamp, hvor der ellers ikke er meget på spil.

vilanova1F

// La Liga
.:FORSIDE:.