fbpx

Barcas læger bekræfter Netos ankelskade

FCBARCELONA.DK - 23.01.20

© Getty Images
// Neto

I går aftes oplyste Barca, at Neto var vrikket om på sin venstre ankel mod Ibiza og at målmanden skulle undersøges nærmere i dag. Det er nu sket og lægerne bekræfter, at anklen er forstrukket, men de sætter ikke tid på hans fravær.

Barca kommr til at klare sig uden Neto den kommende tid, men hvor længe er altså uvist. Lægerne kommer med den velkendte formulering om, at det er udviklingen der vil afgøre, hvornår brasilianeren kan spille igen.

En kendsgerning er det dog, at anklen er forstrukket, hvilket ikke er alvorligt og derfor næppe heller langvarigt. Det er dog ikke sandsynligt, at Neto kan stå til Setiéns disposition til de kommende kampe mod Valencia på lørdag og en pokalkamp midt i næste uge, mod en endnu ukendt modstander.

Netos fravær vil med stor sandsynlighed betyde, at B-holdets Iñaki Peña endnu gang bliver hidkaldt som reserve for Ter Stegen. Det er ikke første gang det sker, da Neto sad ude i to måneder i starten af sæsonen grundet et brud på hånden, der krævede en operation.

.:FORSIDE:.