fbpx

Bernal er nu Flicks førstevalg på midtbanen

Peter Vyff - 25.08.24

 


Marc Bernal startede igen inde for Barca, da holdet lørdag slog Athletic Club Bilbao. Catalanerens startplads kom på bekostning af Marc Casadó, som ellers har dannet makkerpar i starten af sæsonen, og Bernal er lige nu det klare førstevalg på midtbanen.

Barca har fået en perfekt start på sæsonen, hvor man har besejret Valencia og Athletic Club Bilbao i holdets to første kampe. Catalanerne har samtidig kunne se det nye kuld af La Masia-talenter gøre sig gældende på førsteholdet, hvor især Marc Bernal og Marc Casadó været imponerede.

La Masia-duoen har nydt godt af ansættelsen af Hansi Flick, der modsat Xavi, foretrækker at bruge to defensive midtbanespillere. Barca har samtidig også nedprioritetet at forstærke midtbanen, og sådan som Bernal og Casadó har præsteret, kommer det heller ikke til at ske inden transfervinduets lukning.

Artiklen fortsætter under annoncen


Stortalenterne har som oftest dannet makkerpar på midtbanen i starten af denne sæson, men mod Athletic Club startede Casadó på bænken. Catalaneren blev fravalgt til fordel for Pedri, da Flick ønskede en mere angribende midtbane, og spanieren havde da også stor andel i Robert Lewandowskis sejrsmål i anden halvleg.

Tyskeren viste dermed også sin præference for den 17-årige Bernal, der efterhånden må siges at være førstevalget på midtbanen, samt den oplagte erstatning for Sergio Busquets. Stortalentets kropsbygning minder ekstremt meget om den tidligere Barca-kaptajns, og det samme gør hans omgang med bolden.

Bernal fylder samtidig også en del mere på midtbanen end den mere rutinerede Casadó, der til trods for en bænkplads stadig har fået en god start på denne sæson. Catalaneren måtte dog se Eric Garcia blive indskiftet i stedet for ham, og det bliver samtidig spændende at se, hvordan Flick finder plads til Frenkie de Jong og Gavi, når de er tilbage fra deres skader.

Barca har dog en lang sæson foran sig og med en masse kampe mod mindre hold i Copa del Rey, samt i Champions League, skal det nok blive til en del spilletid for den 20-årige Casadó.

// Marc Bernal
.:FORSIDE:.