fbpx

Bernal og Martín fik officiel debut mod Valencia

FCBARCELONA.DK - 18.08.24

 


Det er i stor stil talenterne fra La Masia der hjælper holdet her i starten af den nye sæson. I går aftes mod Valencia, var der to mere af klubbens unge talenter der fik officiel debut, nemlig Marc Bernal og Gerard Martín.

Hansi Flick har helt sikkert ønsket sig flere forstærkninger til holdet denne sommer, men økonomien forhindre at Barca går på de store indkøb. Derfor må tyskeren klare sig med de spillere han har og da flere af dem sidder ude med skader, har det givert chancen til de unge talenter fra La Masia.

Artiklen fortsætter under annoncen


Nu kender alle navne som Lamine Yamal, Pau Cubarsí, Hector Fort og Marc Casadó, men flere presser på og i går blev det til debut for 17-årige Marc Bernal og 22-årige Gerard Martín, der begge spillede deres første officielle kamp i Barca-trøjen.

Bernal startede på banen, hvor han sammen med Casadó havde en defensiv rolle. Han begik nogle få fejl i opgøret, men spillede ellers med ro over overblik. Han kunne derfor være godt tilfreds med sin præstation, da han midt i anden halvleg blev erstattet af Eric García.

Gerard Martín indledte kampen på bænken, men venstrebacken blev sendt på banen efter lidt mere end en times spil, da Balde måtte forlade banen med problemer med venstre lår. Martín gjorde det godt, specielt i defensiven, hvor han var med til at lukke af for Valencias forsøg på at komme tilbage i opgøret.

Det må derfor have været opløftede for Hansi Flick at se Bernal og Martín gøre det så godt, for det vidner om, at han kan trække på dem i løbet af sæsonen, når der bliver brug for det.

bernal1F

// Marc Bernal // Gerard Martín
.:FORSIDE:.