FCBARCELONA.DK - 03.12.20
Martin Braithwaite var onsdag på pletten for tredje kamp i træk, da den danske angriber scorede til 0-2 på udekampen i Champions League mod Ferencvaros. Målet blev sat ind efter et opspil på imponernede 33 afleveringer i træk.
Braithwaite har for alvor gang i en god stime for Barca. Den startede mod Dynamo Kiev, hvor danskeren scorede to gange, inden han i weekenden scorede en enkelt gang i hjemmekampen mod Osasuna.
Onsdag aften var Braithwaite så igen med i startopstillingen for Barca, da catalanerne gæstede ungarske Ferencvaros. Og den danske landsholdspiller takkede Koeman for tilliden med en scoring til 0-2.
Braithwaites scoring kom efter en flot indlæg af Dembélé, men mere imponerede var det, at catalanerne op til scoringen lavede hele 33 afleveringer i træk. Det er det højeste antal pasninger op til en scoring i denne sæsons Champions League indtil videre.
Udover scoringen tilkæmpede Braithwaite sig et straffespark, som Dembélé udnyttede til 0-3.
Se en oversigt over de 33 afleveringer her.
33 - Martin Braithwaite’s 🇩🇰 goal for @FCBarcelona against Ferencvárosi TC is the longest pass sequence of any @ChampionsLeague goal this season with a total of 33 passes. Overwhelming. pic.twitter.com/TEDPpNwf1O
— OptaJose (@OptaJose) December 2, 2020