FCBARCELONA.DK - 22.10.23
Barcas ikoniske hjemmebane Camp Nou gennemgår en massiv ombygning og moderingering. Lige nu er stadion lukket, men om et år kan der igen spilles fodbold på banen, men kun med 65.000 sidepladser.
Det var på klubbens orinære generalforsamlig i går, at vicepræsident Maria Elena Fort afslørede flere detaljer omkring det omfattende og prestigefyldte projekt Espai Barca, der blandt andet omfatter en total ombygning af Spotify Camp Nou.
Det hele vil først stå 100% færdigt til juni 2026, men allerede til november næste år, vil holdet kunne vende tilbage og spille sine hjemmekampe. Det kommer til at ske mens der stadig bygges på og udenfor stadion, hvilket begrænser antallet af tilskuerpladser.