fbpx

Dani Olmo: 'Jeg er glad for at vende hjem'

Peter Vyff - 13.08.24

 


Barca startede i går sæsonen mod AS Monaco i kampen om Gamper-trofæet. Catalanerne præsenterede som vanligt også spillertruppen for fansene, hvor det også blev til taletid for nyindkøbene Dani Olmo og Pau Víctor.

Selvom den helt store aktivitet i transfervinduet er udeblevet, er det alligevel blevet til to forstærkninger til Barca. Ledelsen arbejder dog fortsat på at forstærke holdet, der helt efter traditionen i går blev præsenteret foran fansene, i kampen om Joan Gamper-trofæet, der markerer sæsonens start.

Artiklen fortsætter under annoncen


Og selvom kampen ikke endte som ønsket for Barca, der måtte se sig slået af AS Monaco, kunne hjemmeholdet alligevel fejre tilgangen af Dani Olmo og Pau Víctor. Catalanerne fik begge taletid inden kampens start, hvor de kort satte ord på, hvordan det er at skifte til Barca.

Dani Olmo:
'Godaften Culés. Jeg er glad for at vende hjem, og det er en drøm, der går i opfyldelse. Jeg har altid haft en drøm om at bære denne trøje og dette emblem. Jeg er kommet for at vinde, og vi har et fantastisk hold med nogle fremragende fans. Vi er en enestående klub, og vi har tænkt os at gå efter alle trofæer i denne sæson. Visca Barca.'

Pau Víctor:
'Godaften Culés, og tak for den varme velkomst. Det er en ære at repræsentere denne klub, bære denne trøje og sige, at jeg spiller for Barca. Det har været min drøm siden jeg var barn, og det er specielt at kunne debutere her til Gamper. Jeg vil give alt, hvad jeg har for at gøre jer glade, og jeg er mere end klar til opgaven. Visca Barca, Visca Catalunya.'

Begge spillere fik dermed hilst velkommen til Barcas fans på Montjuïc. Og håbet er nu at få dem sammenspillet med resten af holdet, inden sæsonen fløjtes i gang den 17. august med en udebanekamp mod Valencia.

// Dani Olmo
.:FORSIDE:.