fbpx

Ekspert: 'Selv Messi var ikke så god som Yamal'

Anders Lang Jensen - 17.06.24

 


Man kan nærmest ikke blive ved at snakke om Lamine Yamals vilde udvikling, men i Spaniens EM-åbningssejr over Kroatien leverede den 16-årige komet igen. Fernando Llorente kalder Yamal for bedre end en ung udgave af Messi.

Selv til den vigtige slutrunde er Lamine Yamal uden tvivl fast mand for det spanske landshold. Han startede inde og fik 86 minutter på banen, hvor han stod for assisten bag 3-0-scoringen. Den stærke præstation var endnu en til bunken, og tidligere landsholdsangriber Fernando Llorente storroser.

Artiklen fortsætter under annoncen


’Selv ikke Lionel Messi var så god som Lamine Yamal i den alder. Yamal gør helt ekstraordinære ting. Han kan ikke sammenlignes med nogen’, siger den tidligere spanske landsholdsangriber Fernando Llorente, der fungerer som ekspert under slutrunden for Sky Sports.

Aldersmæssigt kan Lamine Yamal og Lionel Messi ikke sammenlignes direkte, fordi Messi først brød igennem på seniorniveau som 17-årig.

I den nuværende alder som 16-årig for Yamal har han allerede spillet mange førsteholdskampe og etableret sig for Barca og det spanske landshold. Det er ekstraordinært, og på et yngre stadie end det Lionel Messi i sin tid præsterede som helt ung.

yamal84

// Lamine Yamal
.:FORSIDE:.