fbpx

Endnu en skuffende indsats af Griezmann

FCBARCELONA.DK - 24.11.19

© Getty Images
// Antoine Griezmann

Antoine Griezmann fortsatte de kedelige takter i lørdagens opgør mod Leganés, hvor han på intet tidspunkt gjorde en forskel. Det resulterede i en udskiftning efter en times spil.

Griezmann har fået masser af spilletid denne sæson i håbet om, at han på et tidspunkt knækker koden og finder ind i Barcas spil. Desværre må det konstateres, at hen slet ikke viser fremskridt. Det så man tydeligt mod Leganés.

Her var han totalt anonym og var slet ikke i stand til at deltage i det catalanske spil. Til hans forsvar skal siges, at det heller ikke kørte for Barca i lange perioder, men franskmandens spil mindede meget om det man har set det meste af tiden fra hans side, siden skiftet til den catalanske klub.

Om det er hans position på banen, teknikken eller spilopfattelsen det kniber med, er der mange gode bud på. Kendsgerningen er imidlertid, at Griezmann ikke ligner et indkøb til 120 mio. euro. Han blev købt som en stjerne, men ligner i stedet et stort fejlkøb.

Ude på sidelinjen i går kunne Ernesto Valverde se, at Griezmann ikke var til den store hjælp for holdet og derfor blev han taget ud lige inden uret rundede en time. Her var det en tydeligt frustreret angriber der forlod banen.

Nu venter der Barca to vigtige og svære kampen mod henholdsvis Dortmund og Atlético de Madrid. Her bliver det spændende at se, om Valverde vælger at bruge Griezmann, eller om han må tage plads på bænken.

.:FORSIDE:.