Ferran Torres gik i styrkelokalet efter Alavés-sejren
Anders Lang Jensen - 13.11.23
Ferran Torres kom på banen med 20 minutter tilbage mod Alavés og spillede en vigtig rolle, da han trak straffesparket, der grundlagde 2-1-målet. Efter kampen var Torres ikke færdig med at arbejde, for han tog et træningspas i styrkecentret.
Ferran Torres er kendt for at arbejde rigtig hårdt, og det eksempel viste han endnu en gang efter den vigtige 2-1-sejr søndag over Alavés på hjemmebane. Her har kantspilleren nemlig lagt op på de sociale medier, at han tog en ekstra træning, efter sejren kom i hus.
Artiklen fortsætter under billedet
Han startede på bænken, men Ferran kom ind efter 70 minutter og var med til at vende kampen til tre vigtige point. Han trak straffesparket efter et godt løb i dybden, men de 20 minutter på banen var altså ikke nok for Ferran Torres. Det viser et billede fra Barca-spilleren selv ovenpå sejren.
Ferran er udtaget til det spanske landshold, som han denne mandag rejser af sted sammen med til kampene mod Cypern og Georgien.
https://x.com/BarcaNotes/status/1723777930516406699?s=20
// Ferran Torres // Deportivo Alaves