fbpx
Annonce

Flere storhold melder sig ind i kampen om Faye

Peter Vyff - 03.04.24

 


Mikayil Faye ser ud til at blive en stor gevinst for Barca, selvom han endnu ikke har fået sit store gennembrud på førsteholdet. Senegaleseren er blevet en ganske eftertragtet og flere storhold står i kø for at købe ham til sommer.

Størstedelen af Barca-fans stillede sig noget uforstående overfor signingen af Mikayil Faye, der blev købt i sommer for 1,5 mio. euro. Catalanerne hentede forsvarsspilleren hos NK Kustosija i den kroatiske andendivision, og altså ikke et normalt sted for Barca at finde sine talenter.

Senegaleseren har dog formået at udvikle sig til en fast starter hos andetholdet Barca Atlétic, hvor han senest scorede et kampafgørende mål på friskpark mod Osasuna B. Den 19-årige Faye har samtidig også fået debut på landsholdet, og i hans første kamp scorede han et brag af et langskudsmål mod Gabon.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Stortalentet har således tiltrukket sig en masse opmærksomhed på det seneste, og køen af interesserede klubber bliver angiveligt ved med at vokse. Storhold som Manchester United, Tottenham, Arsenal og Dortmund er tidligere blevet meldt lune på Faye, men listen er nu blevet endnu længere.

Det skriver avisen Mundo Deportivo, der kan fortælle, at Juventus og Chelsea nu også har meldt sig ind i kampen om forsvarsspilleren. Klubberne menes at være klar til at betale i omegnen af 30 mio. euro for Faye, selvom han endnu ikke har bevist sig selv på højeste niveau.

Her er det værd at bemærke, at Barca kun fik små 13 mio. euro for Franck Kessié, da han i sommer skiftede til Al-Ahli, men selvom senegaleseren kan ende med at blive en god forretning for Barca, har ledelsen endnu ikke taget stilling til hans fremtid.

Fayes potentiale gør ham til en mulig nøglespiller for Barca, men det bliver dog svært at konkurrere med Ronald Araújo og Pau Cubarsí i det centrale forsvar. Ledelsen står derfor overfor endnu en vigtig beslutning til sommer.

faye6F

// Mikayil Faye
.:FORSIDE:.