fbpx

Glæde i Barca over skidt ligastart for Real Madrid

FCBARCELONA.DK - 19.08.24

 


Barca lagde fint fra land i denne sæsons La Liga med lørdagens 1-2 sejr på udebane over Valencia. Glæden over sejren er kun blevet endnu større, efter at Real Madrid i går aftes skuffede og kun fik det ene point mod Mallorca.

Denne sæson bliver meget vel endnu et kapløb mellem Barca og Real Madrid i toppen af ligaen og derfor handler det om i hver eneste runde, ikke at tabe terræn til konkurrenterne til mesterskabstitlen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca og Real Madrids udgangspunkt til denne sæson er meget forskellige. Mens Madrid bygger videre på deres sidste succesfulde sæson og har suppleret med tilgangen af Mbappé, har Barca haft et trænerskifte og skal bruge tid på nye idéer og tanker. Det burde give Madrid en fordel, i det mindste i starten af sæsonen.

Derfor skabte det glæde i Barcelona, da Real Madrid i går måtte nøjes med det ene point på Mallorca. De hvide kom ellers planmæssigt foran tidligt i opgøret, men Mallorca fik udlignet kort efter pausen og derfra evnede Madrid ikke at reagere. Efter kampen erkendte træner Ancelotti, at det uafgjorte resultat var retvisende.

Dermed indleder Barca La Liga med at tage et lille forspring til ærkerivalerne og det er helt sikkert noget der vil øge optimismen i den catalanske klub. Næste opgave for de to ærkerivaler er i næste weekend, hvor Barca tager imod Athletic Club Bilbao, mens Real Madrid får besøg af Real Valladolid.

realmadrid1F

// La Liga // Real Madrid
.:FORSIDE:.