fbpx

Græstæppet til El Clásico er langt fra optimalt

Simon Arun Vrábel - 29.07.23

// El Clásico

Selvom AT&T stadium i Dallas er blandt USA's mest moderne, så har amerikanerne meget lidt erfaring med naturligt græs, da NFL-holdene spiller på kunstgræs. Plænens dårlige kvalitet øger risikoen for skader i nattens El Clásico.

Xavi var ikke glad for den høje intensitet som spillerne blev udsat for i holdets første testkamp mod Arsenal, og én af årsagerne var græstæppets dårlige stand. I nattens El Clásico venter der endnu en dårlig bane og det kan i værste fald ende med skader. Græsset er lagt på kun til denne kamp og det er aldrig optimalt.

Artiklen fortsætter under annoncen


AT&T Stadium er blandt USA's mest moderne stadions med en kapacitet på 80.000 sæder. Til større begivenheder som nattens El Clásico, kan kapaciteten udvides samtidig med, at taget kan justeres således at man kan lukke 100.000 tilskuere ind. Blandt andet derfor er dette stadion i Dallas da også i overvejelserne til VM-finalen i 2026, som skal afholdes i USA, Canada og Mexico. Selvom det altså er et yderst moderne stadion, så lever græstæppet på ingen måder op til Barcas eller Real Madrids standarder, og det har skabt panderynker hos de to holds trænere, Ancelotti og Xavi.

I kampen mod Arsenal havde Xavi håbet, at begge holds spillere tog det mere roligt for at passe på sig selv og hinanden, men det var ikke tilfældet og spørgsmålet er nu, om det bliver en anden kamp vi får at se i aften, end den man er vant til. Når Real Madrid og Barca møder hinanden er kampene ofte intense og hæsblæsende, men det kan også øge risikoen for skader til begge hold og det sætter begge hold i et svært dilemma.

Måske helbredet denne gang sættes over resultatet, selvom der er tale om en Clásico, som der altid er prestige i at vinde. Kampen spilles kl. 23.00 dansk tid, men desværre vises den ikke på dansk tv.



.:FORSIDE:.