fbpx

I dag kan Memphis Depay blive Barca-spiller

Rune Stentoft Arlbjørn - 02.10.20

© Getty Images
// Depay

I dag viser kalenderen fredag den 2. oktober. Det betyder, at Memphis Depay kan blive Barca-spiller senere i dag. Det skyldes, at Jean-Michel Aulas forleden sagde, at fredag i dag er den sidste dag, hvor spillere kan forlade Lyon.

I tirdags sagde Lyon-præsidenten Jean-Michel Aulas følgende: 'Fra og med fredag vil alle de spillere, der endnu ikke har forladt os, forblive i klubben. For os, vil deadlinen for at signe spillere blive denne fredag' sagde han.

Hvis Barca dermed skal have fat i Memphis Depay, skal det altså være i dag, at catalanerne køber angriberen fri af Lyon. Transfervinduet lukker dog først den 5. oktober, men Lyon har altså sat deres egen transferdeadline for salg af spillere.

Det forlyder i sportspressen, at Lyon er klar til sælge Depay for 25 mio. euro. Barca er dog angiveligt ikke tilfredse med den pris, da hollænderen har kontraktudløb om ni måneder, hvor han derfor kan hentes gratis. Det bliver spændende at se om der sker noget med Depay i dag.

.:FORSIDE:.