fbpx

Ingen taler om en retur for Ansu Fati til sommer

FCBARCELONA.DK - 02.11.23

// Ansu Fati

Barca holder trøje nummer 10 ledig denne sæson i håbet om, at Ansu Fati vender tilbage fra sit lejeophold i Brighton i en bedre og mere selvsikker version, men det er som om ingen rigtig tror på det længere.

Ansu Fati oplevede et par frustrerende sæsoner i Barca, hvor skader brød hans rytme og udvikling. Da han endelig oplevede en længere periode uden skader, kunne han ikke finde tilbage til sit tidligere høje niveau.

Artiklen fortsætter under annoncen


Resultatet blev en lejeaftale med Brighton i håbet om, at Fati kunne blomstre på ny. Netop Brighton virkede som en god mulighed, for den sydengelske klub hører ikke til blandt de største i Premier League og dermed er presset mindre og mulighederne for spilletid større.

Indtil nu har Fati dog fået en noget anonym og tøvende start i de nye omgivelser. Han er ganske vist noteret for 10 kampe og tre mål, men han har hovedsagligt været brugt som indskifter.

I Barcelona har man set lejede spillere som Felix og Cancelo slå til med det samme og håbet var, at Fati kunne gøre tilsvarende i England. Der har dog været langt mellem de overbevisende præstationer fra angriberen.

Derfor er Ansu Fati blevet lidt glemt af den catalanske presse og af klubbens tilhængere. Det er som om man ikke rigtig længere tror på, at Fati reelt kan løfte sig så meget, at Xavi vil give ham en ny chance til sommer.

Tingene kan dog stadig nå at ændre sig, for sæsonen er lang og Ansu Fati er stadig ved at vænne sig til Premier League. I Barcelona holder Bojan Krkic fra den sportslige ledelse tæt øge med Fati og rapporterer til Xavi hvad han ser. Indtil har rapporterne næppe være fyldt med de store superlativer.



.:FORSIDE:.