fbpx

Inter planlægger at forlænge med Lautaro Martínez

Rune Stentoft Arlbjørn - 23.07.20

© Getty Images
// Lautaro Martínez

Inter-direktøren Giuseppe Marotta forsikrede onsdag i forbindelse med kampen mod Fiorentina om, at han i den kommende tid vil mødes med Lautaro Martínez i forsøget på at forlænge hans kontrakt.

'Vi vil forlænge med flere af vores spillere, især de yngste af dem, som klubben ønsker at binde i lang tid. En af dem er Lautaro' sagde Marotta til Sky Sports.

'Vi vil forsøge at forlænge med ham stille og roligt. Lautaro er glad for at bære Inter-trøjen og vi er glade for at have ham. Vi vil mødes med ham for at snakke om en forlængelse og vi vil også mødes med andre spillere' tilføjede Inter-direktøren.

Lautaro på 22 år har en kontrakt med Inter til 2023 og han tjener 1,5 mio. euro om året. Denne sæson har han scoret 18 mål og han er et transfermål for hold som Barca og Manchester City.

.:FORSIDE:.