fbpx

Las Palmas, Alavés og Granada rykker op i La Liga

FCBARCELONA.DK - 20.06.23

// La Liga

Denne sæson i La Liga sluttede med, at Valladolid, Espanyol og Elche måtte tage turen ned i næstbedste række. Nu er kampene om oprykning spillet og dermed kender man navnene på de tre nye hold i næste sæsons liga.

Barca vandt som bekendt La Liga i overlegen stil, da de definitivt afgjorde mesterskabskampen alllerede fire runder inden at sæsonen var slut. Helt anderledes spændende var det bunden, hvor der til det allersidste minut af sidste runde, var spænding om, hvem der skulle ned i La Liga Smartbank, som 2. division kaldes. Resultatet blev et farvel til Valladolid , Espanyol og Elche.

Artiklen fortsætter under annoncen


Nu kender man navnene på de tre hold der rykker op i La Liga og som Barca altså skal møde. Der er tale om tre gengangere, nemlig Las Palmas, Alavés og Granada. Alle tre klubber har tidligere spillet i La Liga.

Der er næppe tvivl om, at Pedri glæder sig over, at Las Palmas vender tilbage til ligaen efter fem sæsoner i næstbedste række. Pedri fik sit gennembrud i klubben fra Gran Canaria, hvor Barca hentede ham i 2020. Det bliver helt sikkert specielt for Pedri at skulle møde sin gamle klub, specielt i Las Palmas, hvor der venter ham en storslået velkomst.

Både Granada og Alavés vender tilbage til La Liga efter kun en enkelt sæson i 2. division.



.:FORSIDE:.