FCBARCELONA.DK - 27.04.20
Alt imens Ronaldinho sidder tilbageholdt på et luksushotel i Paraguay, kommer en anden fodboldlegende ham til undersætning og det er ingen ringere end Maradona, der bakker brasilianeren 100% op.
Ronaldinho venter stadig på, at sagen om hans falske pas bliver undersøgt og at sagen får en afgørelse, noget som godt kan trække ud, også fordi coronakrisen forsinker sagen yderligere. Efter en måned i varetægtsfængsel, blev han løsladt mod kaution og sidder i dag i husarrest på et luksushotel, uden mulighed for at gå ud.
Hans gode ven, legenden Diego Armando Maradona, er i dag ude med sin uforbeholdne støtte. 'Jeg selvfølgelig meget trist over det. Han er ikke kriminel. Han tog kun dertil for at arbejde. Hans eneste fejl er nok, at han er et idol. Han er min ven og jeg vil støtte ham til det sidste' kommer det fra Maradona i en snak med den argentinske avis El Día.
Det er ikke første gang at Maradona er ude og forsvare Ronaldinho. Det er sket ved flere lejligheder på de sociale medier, men det er første gang at argentineren udtaler sig direkte om den tidligere Barca-profil.
Netop Barca har Maradona og Ronaldinho tilfældes, for det var hertil at Maradona skiftede i 1982 og havde to problemfyldte sæsoner, inden han tog videre til Napoli. Ronaldinho spillede fem sæsoner for Barca fra 2003 til 2008.