fbpx

Raphinha er rystet over hård kritik fra Ronaldinho

FCBARCELONA.DK - 17.06.24

// Ronaldinho // Raphinha

Bølgerne går højt i øjeblikket omkring det brasilianske landshold, der om få dage tager hul på Copa América. Ronaldinho er kommet med nogle uhørt hårde kommentarer og det kommer helt bag på Raphinha, der er lodret uenig.

'Brasilien har et af de dårligste landshold i de senere år. Der mangler respektfulde ledere og hovedparten af spillerne er på et middelmådigt niveau. Det er trist for enhver der kan lide brasiliansk fodbold. Jeg har aldrig set en så dårlig situation. Der mangler kærlighed for trøjen. Derfor vil jeg ikke se en eneste af kampene i Copa América eller fejre en sejr' lød svadaen fra Barca-legenden Ronaldinho i går ifølge avisen Mundo Deportivo.

Artiklen fortsætter under annoncen


De udtalelserne reagerede Raphinha hurtigt på. 'For får dage siden bad han Vinicius om billetter til at se en kamp og det modsiger hvad han siger. Det er en overraskelse for os alle i truppen. Han er aldrig før kommet med sådanne kommentarer, for han har altid vist sin opbakning til landsholdet. Jeg ser stadig Ronaldinho som et idol og et forbillede og det samme gør alle i truppen, men det er et chok for os og selvfølgelig er jeg totalt uenig. Alle her har store kvaliteter.' lød det fra ham.

Nu er det så op til Raphinha og hans landsholdskammerater at vise, at Ronaldinho tager fejl. Brasilien spiller sin første kamp ved Copa América den 25. juni, hvor de møder Costa Rica. Derudover er de i gruppe med Colombia og Paraguay.

raphinha63F

.:FORSIDE:.