// Real Betis
Barca har brug for alle tre point, når holdet i morgen besøger Real Betis i ligaens 21. runde. Andaluserne er dog ubesejrede på hjemmebane, hvilket Marc Roca også lagde vægt på et interview forud for kampen.
Barca er fortsat under stort pres i La Liga, hvor holdet skal forsøge at indhente point på topholdene Real Madrid og Girona. Catalanerne er derfor presset til sejr i morgen mod Real Betis, hvis det spanske mesterskab stadig skal være indenfor rækkevidde.
Der venter dog Barca en svær kamp i Andalusien, hvor Real Betis denne sæson endnu ikke har tabt på Estadio Benito Villamarín. Det faktum fremhævede Betis-spilleren Marc Roca da også i et interview med avisen Mundo Deportivo.
Artiklen fortsætter under billedet
'Sidst vi mødte Barca, spillede de en god kamp. Vi spillede dårligt, men det er lang tid siden, og det her bliver en helt anden kamp, med støtten fra vores fans. Vi er rigtig stærke på hjemmebane, hvor vi endnu ikke har tabt' sagde Roca.
Catalaneren blev også spurgt ind til Barcas nuværende form: 'Barca er ikke umulige at spille mod lige nu, selvom alle kender til deres kvalitet. De har mange gode spillere, men de gennemgår en svær periode, og det skal vi forsøge at udnytte' svarede Betis-spilleren.
Til sidst kom Roca ind på Lewandowski, som han har oplevet på nærmeste hold i deres fælles tid hos Bayern München: 'Han er meget professionel, og han arbejder hårdt for, at forbedre hver enkelt lille detalje i hans spil. Han hjalp mig meget i min tid hos Bayern, og han er både en fantastisk spiller og en fantastisk person' afsluttede midtbanespilleren.