fbpx

Medie: Mikel Arteta forsøger at tiltrække Rakitic

Magnus Wind - 05.08.20

© Getty Images
// Rakitic

Ivan Rakitic har kontraktudløb næste år og tiltrækker sig opmærksomhed fra flere klubber. Senest har Arsenals træner, Mikel Arteta eftersigende kontaktet kroaten og forsøgt at overbevise ham om et skifte til London-klubben.  

Forleden gik rygterne i den catalanske presse på, at Barca ville lade Ivan Rakitic skifte hjem til hjerte-klubben Sevilla, hvor han fik sit helt store gennembrud, inden skiftet til den catalanske klub. Flere andre klubber er dog også meldt interesseret i midtbanespilleren. 

Ifølge det franske medie le10sport, så vil Arsenal-træneren Mikel Arteta utrolig gerne have Rakitić til den engelske klub, som i lørdags vandt FA Cuppen. Mediet skriver, at den spanske træner eftersigende har været i personlig kontakt med midtbanespilleren i et forsøg på at overtale ham til at skifte til Arsenal. Rakitic skulle angiveligt have en høj stjerne hos Arteta og kan blive en nøglespiller i næste sæson. 

Skriverierne går dog på, at Rakitic personligt ikke vil til Premier League, men foretrækker et skifte til enten Serie A eller en anden spansk klub. Kroatens kontrakt med Barca udløber efter næste sæson.  


 

 

.:FORSIDE:.