fbpx
Annonce

Medie: Juventus og Barca i muligt talent-bytte

Anders Lang Jensen - 16.01.20

© Getty Images
// Marqués

Januars transfervindue forventes ikke blot at involvere de store etablerede profiler på de europæiske tophold. Juventus har også fokus på unge talenter denne vinter og de har nu henvendt sig til Barca med et forslag til en byttehandel.

Det drejer sig om Barcas offensivtalent Alejandro Marqués, der tørner ud for B-holdet. Den venezuelansk-fødte spanier har spillet 11 kampe indtil videre i sæsonen, og ifølge det italienske medie calciomercato.com har Juventus stor interesse i at hente den 19-årige angriber.

Juventus forventer dog ikke nogen let forhandling med Barca, der ikke ønsker at afgive et stortalent uden kompensation. Den italienske mesterklub vil ifølge mediet sende den brasilianske ungdomslandsholdsspiller Matheus Pereira den anden vej.

Den 21-årige Matheus Pereira er netop nu udlånt til franske Dijon, men Juventus ønsker angiveligt at bruge den offensive midtbanespiller som vægt på skålen omkring en handel med Alejandro Marqués. 

Marqués har kontraktudløb med Barca til sommer, og på Camp Nou skulle man angiveligt ikke afvise en sådan byttehandel, eftersom man også har en interesse i brasilianske Matheus Pereira. 

.:FORSIDE:.