fbpx

Officielt: Barca bekræfter skade til Ter Stegen

Peter Vyff - 23.09.24


Spekulationerne har gået sin gang siden i går aftes, hvor Marc-André ter Stegen pådrog sig en knæskade mod Villarreal. Barca har i dag bekræftet skaden til målmanden, og meget tyder på, at hans sæson kan være ovre.

Rygterne gik hurtigt på en langvarig skadespause, og efter Barcas officielle meddelelse i dag, ser det også sådan ud. 'Undersøgelserne i dag har påvist, at førsteholdsspilleren Marc-André ter Stegen har pådraget sig et brud i knæskalssenen i højre knæ. Spilleren gennemgår denne eftermiddag et kirurgisk indgreb, og når den er færdig, kommer der en ny opdatering' lyder det.

Artiklen fortsætter under annoncen


Spekulationerne har gået på en skadesperiode på mindst otte måneder, hvorefter den står på en lang og tålmodig genoptræning.

Ter Stegen, der for nylig blev udvalgt som førstemålmand på det tyske landshold, kan derfor meget vel have spillet sin sidste kamp i denne sæson. Det er et hårdt slag for Barca og Hansi Flick, der har store ambitioner for denne sæson, som kræver, at man har en stjernespiller stående i målet.

Tyskeren er samtidig holdets kaptajn, og under hans skadesfravær i sidste sæson, så man tydeligt, hvor ustabilt holdets forsvar så ud. Barcas defensiv består i denne sæson i forhold til sidste, af endnu flere unge spillere, og det bliver spændende at se, hvordan de reagerer uden deres normalt sidste skanse i bagkæden. I stedet kommer Iñaki Peña til at voget buret.

terstegen7F

// Ter Stegen
.:FORSIDE:.