fbpx

Referat: FC Barcelona – Getafe 1 - 0

FCBARCELONA.DK - 25.09.24

© Imago
// Getafe

FC Barcelona: Peña, Koundé, Cubarsí (Fort 88’), Martínez, Balde (Martín 88’), Casadó, García, Torre (Torres 62’), Raphinha, Yamal, Lewandowski (Pedri 76’)

Bænk: Astralaga, Yaakobischvili, Fort, Gerard Martín, Sergi Domínguez, Cuenca, Guillermo, Fernández, Pedri, Pau Victor, Ansu Fati og Ferran Torres

Mål: 1-0 Lewandowski (19’)

Artiklen fortsætter under annoncen


Det var kun Pedri af stamspillerne der blev sparet, da Hansi Flick satte holdet mod Getafe i ligaens 7. runde. I stedet startede Pablo Torre ind efter hans flotte kamp mod Villarreal. For Barca handlede det om at fortsætte stimen af sejre i ligaen, der bød på seks sejre i de første seks runder.

Getafe lagde overraskende friskt ud med at gå højt på banen og det gav dem et par hjørnespark i indledningen. Det var også gæsterne der havde kampens første afslutning i det 8. minut, da den tidligere Barca-spiller Carles Pérez fik en stor mulighed foran mål, men Peña afværgede på selve målstregen. Her blev Barca advaret om, at Getafe slet ikke var ufarlige. Barca havde store problemer med at få spillet til at flyde og de var uventet lidt i nærheden af Getafes felt i kampens første kvarter.

Det blev der lavet om på i det 19. minut, da Koundé sendte et indlæg ind foran mål, hvor målmanden fik hænderne på. Bolden røg ned til Lewandowski, der sendte den i nettet en 1-0 føring, på holdets første afslutning i opgøret. Få minutter efter var Yamal tæt på at kunne prikke bolden i nettet, men den trillede tæt forbi den ene stolpe. Kampen begyndte at få det ventede forløb, hvor Barca var klart mest på bolden og med Getafe på egen halvdel det meste af tiden. Gæsterne er dog kendt for en solid defensiv og det gjorde det svært at finde plads og huller til de afgørende pasninger. Det var dog tæt på at lykkes efter en halv time, hvor Raphinha sendte et skud forbi mål.

I det 33. minut fik Lewandowski muligheden for at øge føringen, da han kom fri i feltet i en lidt spids vinkel, men keeperen afværgede med en fodparade. Barca sad solidt på spillet, mens Getafe ikke længere virkede som nogen stor trussel. Barca forsatte jagten på den næste scoring og det 41. minut sendte Yamal et landskud forbi mål. Det catalanske genpres var effektivt og det betød at bolden næsten konstant var på Barcas fødder. Getafes forsvarsmur lykkedes dog med at holde stand halvlegen ud og det blev derfor ved en catalansk 1-0 føring ved pausen.

Samme billede fortsatte i anden halvleg, hvor Barca med hurtigt og målsøgende spil forsøgte at bringe ubalance i Getafe forsvar, hvilket dog ikke lykkedes særligt godt. Madrilenene virkede komfortable i deres defensive rolle og afviste hvad der kom. Først efter en lille time havde Barca deres første afslutning efter pausen. Det var Yamal der sendte bolden mod det lange hjørne, hvor målmanden med fingerspidserne afværgede til hjørne. Kort efter blev Ferran Torres sendt på banen i stedet for Pablo Torre og det betød at Raphinha rykkede ned på den offensive midtbane.

Intensiteten i Barcas spil var dalende og genpresset virkede ikke længere så helhjertet. Samtidig lykkedes de individuelle aktioner ikke når man nærmede sig gæsternes felt, så det var et noget tamt Barca-mandskab man så. Det var Raphinha tæt på at lave om på efter 70 minutter, da han sendte et direkte frispark af sted. Her kom målmanden ud i fuld længde med en redning til hjørne. Minuttet efter sendte Yamal et langskud tæt over mål. Et kvarter før tid var det tid til at spare Lewandowski, der blev afløst af Pedri, hvilket sendte Raphinha tilbage i angrebet. Lige efter blev en dødbold sendt ind i Getafes felt, hvor den dumpede ned foran Eric García, der kanonerede den over mål. Her burde han have ramt målet.

Det burde Raphinha også have gjort i det 82. minut, da Koundé spillede ham totalt fri foran mål til en hovedstødschance, men bolden blev drejet et stykke forbi mål i en situation, der kunne have lukket kampen. Det kunne være blevet straffet kort efter, da Getafe fik skabt en farlig situation, hvor Cubarsí fik afværget til hjørne med en lang tå. I det 88. minut kom Gerard Martín og Hector Fort på banen i stedet for Balde og Cubarsí. Getafe satsede i kampens sidste minutter og man kunne mærke nervøsiteten på tilskuerpladserne. I det 94. minut kunne der være blevet udlignet, da Mayoral spillet komplet fri foran mål, men han ramte bolden skidt. Her var heldet med catalanerne. Mere skete der ikke og Barca fik en fortjent sejr efter en noget tam indsats.

.:FORSIDE:.