fbpx

Officielt: Federico Chiesa kommer ikke til Barca

FCBARCELONA.DK - 29.08.24

 


Nu ligger det definitivt fast, at Barca ikke forstærker sig med Federico Chiesa, som der ellers har været en hel del rygter omkring. Det er nu blevet officielt meldt ud, at den italenske angriber fortsætter karrieren i Liverpool.

Allerede i går var der pålidelige meldinger om, at Juventus og Liverpool var blevet enige om en handel med Chiesa og nu er klubskiftet så blevet officielt bekræftet af klubben fra Beatles-byen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det betyder indlysende at Barca må droppe alle intentioner på at hente angriberen til den venstrekant, som Hansi Flick har ønsket forstærket, allerhelst med Nico Williams og ellers med en anden spiller.

Der har i de seneste dage dog været meldinger om, at Barcas interesse for Chiesa aftog, sandsynligvis fordi man indså, at man ville tabe kapløbet om angriberen, som Liverpool betaler 15 mio. euro for.

Spørgsmålet er så om det lykkes for sportsdirektør Deco at finde en forstærkning til angrebets venstre side, inden at transfervinduet lukker i morgen ved midnat.

chiesa6F

// Frederico Chiesa
.:FORSIDE:.