FCBARCELONA.DK - 24.05.23
Onsdag eftermiddag offentligjorde Jordi Alba, at han stopper i Barca efter denne sæson. Dermed forlader catalaneren Camp Nou et år før kontraktudløb og efter imponerende 11 sæsoner i klubben.
I en video på de sociale medier har Jordi Alba onsdag eftermiddag offentliggjort, at han stopper i Barca. Også klubben bekræfter nyheden og meddeler, at man er nået til enighed med catalaneren om at ophæve kontrakten efter denne sæson.
Jordi Alba kom til Barca i sommeren 2014, hvor han blev købt i Valencia for 14 millioner euro. Herefter udviklede han sig til en af klubbens bedste venstre back nogensinde og vil især blive husket for sit magiske sammenspil med Lionel Messi i venstre side af banen.