fbpx

Piqué: 'Jeg beder folk om at være tålmodige'

FCBARCELONA.DK - 06.11.19

© Getty Images
// Slavia Prag

Det var en skuffet men fortrøstningsfuld Gerard Piqué, som mødte pressen efter tirsdagens uafgjorte kamp mod Slavia Prag. Catalaneren ærgrede sig over de brændte chancer og bad tilhængerne om at være tålmodige.

Læs forsvarssspillerens udtalelser herunder.

Kampen:
'Vi forsøgte at spille en kamp, som ville give os en sejr. Vi havde chancerne til at vinde, men vi havde det generelt svært med at komme igennem deres defensiv. I anden halvleg kontrollerede vi kampen, men bolden ville ikke over stregen. På trods af resultatet går jeg herfra med en positiv følelse på grund af vores chancer'.

Krise?
'Alle har lov til at have deres egen mening. Jeg har været i Barca i mange år og jeg ved, at når tingene ikke går som folk forventer, så vil der komme kritik og der vil blive talt om krise. Vi skal dog holde hovedet koldt og så vil vi forsøge at vende den negative periode'.

'Jeg synes, at vi kan være tilfredse med den position, som vi er i. Vi fører ligaen og vi fører vores gruppe i Champions League. Vi spiller ikke på det niveau vi ønsker, men resultaterne er ikke så dårlige igen. Det er dog klart, at de kunne være bedre og at vi skal forbedre os'.

Kan man vinde titler i denne sæson?
'Folk må ikke glemme, at vi her i Barca har vundet store ting på trods af at have været i problemer i løbet af sæsonen. Med Luis Enrique så det ud til, at intet fungerede de første seks måneder og der endte vi med at vinde The Treble. Jeg vil bede tilhængerne om en smule tålmodighed. Jeg ved, at de kræver meget af os, men jeg kan forsikre om, at vi gør vores bedste for at forbedre os. Ikke så meget i forhold til resultaterne, men mere i forhold til spillet'.

.:FORSIDE:.