fbpx

San Mamés hyldede Nico Williams i sæsondebut

FCBARCELONA.DK - 16.08.24

 


I går aftes blev La Liga skudt i gang med opgøret mellem Athletic Club Bilbao og Getafe. Her blev Nico Williams hyldet som en helt af San Mamés og et skifte til Barca ser efterhånden umuligt ud.

Sommerpausen er slut for La Liga, for de første kampe i første runde blev spillet i går aftes. Her var der specielt fokus på Nico Williams, som Barca energisk prøver at hente til klubben, ved at betale hans frikøbsklausul på 58 mio. euro.

Artiklen fortsætter under annoncen


Samtidig gør Bilbao alt for at holde på kantspilleren og det bliver efterhånden svært for Williams at vende sin klub ryggen og tage til Barca. Forleden blev han tildelt trøje nr. 10 som et tegn på hans store betydning og i går fik han en enestående hyldest af publikum på San Mamés.

Nico Wiliams startede på bænken, men allerede da han begyndte at varme op midt i anden halvleg, rungede hans navn over stadion. Hyldesten tog til da han kom på banen og hver gang han forsøgte at skabe noget, blev der kvitteret med klapsalver.

Det stod 1-1 da Williams kom åpå banen og det lykkedes ikke for ham at lede holdet til en sejr, men han oplevede en fantastisk kærlighed fra tilhængerne der nærmest gør det umuligt for ham, at forlade klubben denne sommer.

// Nico Williams
.:FORSIDE:.