fbpx

Sergi Roberto kan være på vej til Girona

FCBARCELONA.DK - 17.06.24

// Sergi Roberto

Om blot to uger udløber Sergi Robertos kontrakt med Barca og endnu er der ikke enighed om en forlængelse. Nu er der forlydender om, at han muligvis tager til Girona, der har brug for hans store erfaring fra Champions League.

Som udgangspunkt skulle Barca være klar til at forlænge med Sergi Roberto, men de har angiveligt meddelt hans agent, at det tidligst kan ske, når der er overblik over rammerne for de økonomiske fairplay-regler. Det betyder i praksis, at der kan gå lang tid før der kommer en afklaring.

Artiklen fortsætter under annoncen


Derfor er Sergi Roberto nødsaget til at have en plan B, for hvis Barca ikke kan forlænge med ham, skal den 32-årige catalaner finde et nyt sted at spille. Nu fortæller avisen Sport, at det meget vel kan blive Girona, der overraskende sluttede på en 3. plads i La Liga og dermed kvalificerede sig til Champions League. Her mener træner Michel, at Sergi Roberto vil være en stor hjælp.

Da Xavi var træner udtalte han offentligt, at han meget gerne ville beholde Sergi Roberto, men for Flick er det næppe højeste prioritet, trods anførerens store betydning i omklædningsrummet. Derfor er det ikke et urealistisk udfald, at Sergi Roberto i næste sæson spiller for Girona fra den nordlige del af Catalonien.

sergiroberto11F

.:FORSIDE:.