fbpx
Annonce

Vidal: 'Hvis vi gør det godt, kan vi besejre alle'

FCBARCELONA.DK - 14.08.20


Det var Arturo Vidal der fik tjansen at holde pressemøde i går aftes som optakt til kampen mod Bayern München. Han er klar over at det bliver svært, men han er samtidig overbevist om, at Barca kan løse opgaven.

'Det er sæsonens vigtigste kamp og vi håber meget på, at komme videre. Bayern har haft en fantastisk sæsosn, så vi ved det bliver svært, men det bliver også en flot kamp. Hvis vi gør det vi skal, kommer vi videre. Det bliver en tæt kamp' indledte han.

'Bayern vil altid være favorit og jeg kan godt forstå, at vores tilhængere tvivler på os. Vi er verdens bedste hold, men det har vi ikke vist på banen og det kostede ligaen. Vi har noget at bevise og hvis vi gør det godt, kan vi besejre alle' sagde han videre.

'Bayern tror på sig selv, men de ved også, at det ikke er et hold fra Bundesligaen de møder. De møder Barca og vi er verdens bedste hold' fortsatte han.

Til sidst blev han spurgt om han forventer at starte inde. 'Jeg ved ikke om jeg  fortjener det, men jeg mener at alle os der er med i Portugal fortjener at spille. Det er træneren der vælger og de udvalgte skal gøre alt for at komme i semifinalen' afsluttede Vidal.

Spil på kampen hos bet365
- Barca går videre: 2,37
- Messi scorer kampens sidste mål: 5,00
- Kampen afgøres i forlænget spilletid: 15,00
Spil ansvarligt +18

.:FORSIDE:.