fbpx

Video: Barca B avancerer til 3. pladsen efter sejr

FCBARCELONA.DK - 17.01.20

// Barca B

Quique Setién sad på tilskuerpladserne, da Barca B onsdag aften mødte lokalrivalerne fra Badalona i 2. division B. Her så han holdet komme flot tilbage og vinde 2-1, efter at have været bagud ved pausen. Se kampens højdepunkter her.

Setién udtalte tirsdag ved sin præsentation, at han er meget opmærksom på klubbens unge talenter og at han er klar til at give dem chancen. Den udtalelse blev bakket op af hans tilstedeværelse på Estadi Johan Cruyff onsdag, hvor Badalona lagde vejen forbi.

Det var meget jævnbyrdigt de første 45 minutter, hvor Barca havde et forsøg på overliggeren, men de mest klare muligheder havde gæsterne. Her viste Sergi Puig dog høj klasse i buret i afgørende situationer. Han måtte dog alligevel se Badalona bringe sig foran i halvlegens sidste minut.

Barca B satte sig på spillet fra anden halvlegs start og det gav resultat i det 54. minut, hvor anfører Munchu flot helflugtede bolden i nettet fra kanten af feltet. Kort forinden have Collado haft et forsøg på træværket.

Badalona blev presset helt i bund og i det 79. minut kom den forløsende scoring til 2-1, da den indskiftede Morer afsluttede et flot angreb med en scoring. Der kom ikke flere mål i kampen og de tre point betyder, at Barca B anvancerer til 3. pladsen i 2. division B, gruppe 3, hvor de fire bedste skal ud i playoff kampe om oprykning.

Barca B's sejr skal også ses i lyses af, at hverken målmand Iñaki Peña samt Riqui Puig var med, fordi de i øjeblikket træner med førsteholdet.

Barca B benyttede følgende spillere i opgøret: Sergi Puig, Mingueza, Guillem, Collado, Monchu, Saverio (Antonio Jesus 90'), Hiroki, Araujo, Jandro (Abel Ruiz 81'), Akieme (Morer 65') og Reis.

Se kampens højdepunkter her:

 

.:FORSIDE:.