fbpx

Xavi: 'Det har været nogle svære dage'

FCBARCELONA.DK - 25.05.24

// Xavi

Xavi har holdt sit sidste pressemøde i Ciutat Esportiva, hvor det slet ikke kom til at handle om søndagens kamp mod Sevilla, men udelukkende om Barca-trænerens fyring. Her lagde han ikke skjul på, at han gerne ville have fortsat.

'Jeg har det fint, men det har været nogle svære dage. Jeg har samvittigheden i orden og er stolt over mit arbejde. Det har ikke været nemt, for vi alle vidste, at klubben var i en svær periode. Jeg har hele tiden forsøgt at være klubbens mand og jeg synes vi har gjort det godt, selvom vi ikke vandt nogle titler denne sæson. Nu vil jeg nyde den sidste kamp. Det har været en ære at lede Barca' indledte Xavi.

Her er hvad han også svarede på:

Artiklen fortsætter under annoncen


Hvorfor blev Xavi fyret?
'De har taget beslutningen for klubbens skyld. De føler der er brug for en ændring. Det eneste jeg kan gøre er at acceptere og respektere det. Jeg var stadig motiveret og opsat, med uændrede ambitioner. Jeg troede på holdet og mente at vi kunne nå interessante ting ved ændre på få ting. Jeg ville gerne have haft en sæson mere'.

Hvordan foregik fyringen:
'Jeg mødtes med præsidenten i går og han forklarede mig sine grunde og det kunne jeg kun acceptere, for det er ham der tager beslutningerne. Jeg er klubbens mand og vil altid stå til Barcas disposition. Vi gav hinanden hånden og et knus. Jeg ønsker alle det bedste, specielt spillerne'.

Hvilke grunde har Laporta og Deco givet Xavi:
'Det er et spørgsmål som de selv må svare på. De må selv forklare grunden'.

Vender Xavi tilbage til Barca en dag:
'Hvorfor ikke? Det vil jeg gerne. Jeg har nydt det, men har også lidt. Det har været en rutchebanetur af følelser, men det kan jeg lide. Jeg smækker ikke med døren. Jeg håber muligheden opstår til at vende tilbage. Jeg har ikke forestillet mig at skulle forlade klubben på denne måde, men sådan noget sker'.

Hvad skal Xavi lave nu:
'Allerførst skal jeg have en pause, for det har jeg brug for. Derefter må vi se hvad fremtiden bringer'.

Hvad med Xavis kontrakt til næste sæson:
'Der bliver ingen problemer, Det bliver som jeg tidligere har forklaret'.

Er der noget Xavi fortryder:
'Jeg fortryder ingenting. Jeg har været ærlig overfor alle og vi har arbejdet med ære og med kærlighed til klubben. Jeg har lært meget som jeg kan bruge i fremtiden'.

Hvad har Xavi sagt til spillerne:
'Jeg har været ærlig overfor dem. Jeg har forklaret dem kendsgerningerne og præsidentens grunde. Det var en spektakukær reaktion, med total opbakning og det tager jeg først og fremmest med mig'.

Til sidst henvendte Xavi sig til pressen:
'Tak til jer alle sammen. Selvom I måske ikke tror det, så kommer jeg til at savne jer. Visca el Barca'.

xavi156F

.:FORSIDE:.