fbpx
Annonce

Xavi skal nu forme holdets fremtidige anførergruppe

Anders Lang Jensen - 26.05.23

© Getty Images
// Xavi

Der sker store omvæltninger i Barca, hvor både Sergio Busquets og Jordi Alba forlader klubben efter sæsonen. Derudover forlod Gerard Piqué Barca tidligere på sæsonen, og der venter nu et arbejde med en ny anførergruppe.

Da Gerard Piqué stoppede i Barca gik Marc-André ter Stegen ind i holdets anførergruppe bestående af Sergi Roberto, Sergio Busquets og Jordi Alba. De to sidstnævnte forlader klubben om kort tid, og dermed skal fremtidens gruppe af kaptajner fastlægges inden næste sæson.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge avisen AS har Xavi dog allerede lagt sig fast på, hvordan gruppen på fire mand skal se ud. Sergi Roberto bliver anfører, Marc-André ter Stegen bliver viceanfører, mens Robert Lewandowski og Ronald Araújo indtager de to sidste pladser i anførergruppen til næste sæson.

Som en outsider bør man også nævnes Lionel Messi, der fortsat rygtes tilbage til Barca denne sommer. Hvis argentineren ender med at trække i Barca-trøjen kunne han dog også meget vel tage en af pladserne, måske endda som holdets førsteanfører.

Det bliver uden tvivl et stort tab for Barca at miste så store lederskikkelser gennem utallige sæsoner, men flere står klar til at overtage. Netop dét eksemplificeres ved, at 24-årige Ronald Araújo endegyldigt træder ind som én af de store ledere og nu som en fast del af anførergruppen.

robertoaraujo1

.:FORSIDE:.