fbpx

Barca præsenterer stor økonomisk aftale torsdag

FCBARCELONA.DK - 26.07.23

// FC Barcelona

Adskillige catalanske medier meddeler, at Barca med stor sandsynlighed vil præsentere en stor økonomisk aftale i løbet af torsdagen, som vil betyde, at klubben kan indskrive alle nysigninger og de spillere man har forlænget med.

I et interview forleden kunne vicepræsident Rafa Yuste afsløre, at der inden længe kommer gode nyheder i forbindelse med de spillere, som endnu ikke er blevet indskrevet hos La Liga på grund af klubbens økonomiske problemer. Nu melder de store aviser i Barcelona, at Barca torsdag vil annoncere en stor økonomisk aftale.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge Sport og Mundo Deportivo har Barca sikret en stor økonomisk aftale, som vil løse alle problemer i forhold til registreringen af spillere. Med aftalen vil man kunne indskrive Gavi, Araujo, Sergi Roberto, Marcos Alonso, Iñaki Peña og Balde, som man alle har forlænget med. Derudover vil man også kunne indskrive de nye spillere - Gündogan, Iñigo Martínez og Oriol Romeu.

Ifølge aviserne har La Liga allerede godkendt aftalen og givet grønt lys til, at den bliver en del af den økonomiske plan, som Barca har fremlagt for La Liga og som gør, at man kan hente nye spillere denne sommer.

.:FORSIDE:.