fbpx

Pep Guardiola: 'Gündogan er en utrolig spiller'

Peter Vyff - 28.07.23

// Pep Guardiola // Gündoğan

Det lykkedes Barca at hente Ilkay Gündogan på trods af Manchester Citys ønske om at beholde ham. Det skete til stor ærgrelse for Pep Guardiola, der forleden satte ord på, hvilken klassespiller, der er ankommet til Camp Nou.

Den 32-årige Ilkay Gündogan satte for et par uger siden sin underskrift på en 2-årig aftale, der betød, at han skiftede til Barca fra Manchester City på en fri transfer. Landsholdsspilleren har hidtil vist sig at være den største signing på Camp Nou i dette transfervindue hvilket betyder, at der er ekstremt høje forventninger til ham.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca-fans skal dog ikke bekymre sig om tyskerens kvalitet, hvilket hans tidligere træner, Pep Guardiola, forleden understregede, da han deltog i et interview med avisen Sport. Cheftræneren, der i lang tid forsøgte at overbevise Gündogan om at forlænge sin kontrakt hos City, havde derfor også kun ros tilovers for midtbanespilleren.

Guardiola arbejdede i syv sæsoner tæt sammen med Gündogan, der også blev senere blev udnævnt som kaptajn for holdet. Cheftræneren udtrykte derfor også sin ærgrelse over at have mistet tyskeren: 'Vi forsøgte at overbevise ham om at blive, men det kunne vi ikke, og derfor ønsker vi ham alt det bedste. Det har været syv utrolige år sammen, og jeg har ikke ord for, hvordan jeg skal udtrykke min taknemmelighed' sagde den tidligere Barca-træner.

Catalanerne blev allerede i foråret sat i forbindelse med Gündogan, men der skulle dog gå længe før skiftet endelig blev bekræftet. Og hvis man skal tro Guardiola, så skal Barca være glade for, at aftalen faldt på plads: 'Barca har virkelig gjort en god signing. Gündogan er en utrolig spiller, og jeg ønsker ham alt det bedste i hans nye udfordringer' sagde mestertræneren og afsluttede: 'Jeg ville have elsket at beholde ham, men sådan er livet og han er havnet et helt fantastisk sted'.

.:FORSIDE:.